Følg med på Siv Maria :)
2/21/2012
Jeg blogger ikke mere for afashionchild
Jeg har er holdt op med at blogge om noget andet end min nye blog i flere uger. Men har alligevel fået flere læsere. Jeg er glad for i synes om min blogger stil. Så:
2/20/2012
Nyhed!
Jeg plapre om andet end sort på Siv Maria.
Tag forbi hvis jeg stadig er noget for jer på trods af den nye blog og det nye navn.
Det er jo bare mig! Og det ville gøre mig SÅ glad hvis det jeg laver er noget i gerne vil følge. Er nogle faste læsere utilfredse så skriv en kommentar! Jeg lytter :D
2/08/2012
Så der indlæg
2/05/2012
I think I'm Back
Hvad der kommer på bloggen vil jo nok ikke ændre sig. Jeg vil prøve at være bedre til outfits, men det bliver nok ikke hver dag! Derudover vil jeg virkelig prøve at fokusere mere på kvalitet end kvantitet. Det skal jo være interessant at læse med. Og det håber jeg virkelig i vil gøre.
Bloggen er endnu ikke skudt i gang, jeg skal lige have kreeret der perfekte indlæg og derefter håber jeg i vil kigge forbi, Siv Maria.
1/22/2012
At lukke og slukke
Jeg har været under synonymet "a fashion child" i lidt over 1½ år. Jeg har 87 seje fastelæsere, der kommenterer og gør det værd at blogge. Jeg runder snart 20.000 besøg. Men følelsen er ikke helt den samme længere. Jeg startede bloggen fordi jeg læste en masse modeblogs fast. Jeg gør det stadig selvom min loyalitet ikke er ligeså god som for år siden.
Jeg har længe gået med tanken om at lukke og slukke for a fashion child. Jeg er ikke længere et barn, navnet passer ikke på mig længere. Derudover er det desværre sådan at jeg ligger under for janteloven og lige meget hvor glad og stolt jeg er over min blog sidder jeg altid med følelsen af at der er flovt. Der hvor jeg lige nu har min daglige gang er modeblogs ikke noget man er afhængig af(her snakker jeg ikke om undertegnede) og det er for selvglade tøser der ikke har nok i at se sig selv i spejlet. Eller der er der jo ingen der siger, men man fornemmer, at folk har det sådan. Jeg er ikke typen der ændrer mig bare fordi folk ikke synes om det jeg laver. Men på det sidste har det fået min blogspirit ned med nakken. Og jeg kreerer ikke indlæg der er sjove for mig eller jer. Og det ses, der er få kommentar for øjeblikket. og det er fair nok, for er der ikke noget ordenligt at kommenterer på så skal man ikke skrive. Jeg blogger ikke for at blive kendt. Jeg blogger fordi jeg har lyst til at inspirere folk, dele min passion for mode med andre med samme interesse. Men hvad hvis lysten forsvinder grundet andres holdninger?
Min søsters generation er helt anderledes. Du kan prale af dig selv og det er okay. Men med min generation udbryder man stadig "ej det er bare noget jeg fandt bagerst i skabet" hvis folk roser dit tøj. I stedet for bare at sige tak, nyde opmærksomheden og værdsætte at nogen lægger mærke til at du har gjort noget ud af dig selv. Jeg prøver at stikke Janteloven skråt op(undskyld mit sprog) men når den tager mig med ned, er jeg måske ikke moden nok til at glemme andre folks accept og fokusere på min egen accept. På trods af at være, tidligere børnetøjsmodel, danser og formand for et festudvalg så er jeg blevet en person der ikke stræber efter opmærksomhed. Jeg er faktisk blevet mindre og mindre komfortable med det de seneste år, det at andre vurderer mit arbejde, mine drømme, min blog er jeg ikke vild med. Jeg havde det fint dengang bloggen kun var kendt af mig og nogle af jer. Men når først bekendte uden samme interesse kendte til min "hemmelighed" så forsvandt lysten lige så stille.
I Danmark må man ikke føle sig bedre end andre, Janteloven eksisterer hos flere end man lige går og tror. Også hos mig. Jeg er glad for at blogge, men lige nu er lysten væk. Jeg sletter ikke a fashion child. Men for nu af lukker og slukker jeg. Det har været en fornøjelse at dele mine tanker, oplevelser, ønsker, køb, billeder, følelser og drømme med jer, faste som løse læsere ;)
Måske blogger jeg igen en dag. Det kan være om en uge, en måned, et år. Men synonymet bliver et andet.
Jeg har længe gået med tanken om at lukke og slukke for a fashion child. Jeg er ikke længere et barn, navnet passer ikke på mig længere. Derudover er det desværre sådan at jeg ligger under for janteloven og lige meget hvor glad og stolt jeg er over min blog sidder jeg altid med følelsen af at der er flovt. Der hvor jeg lige nu har min daglige gang er modeblogs ikke noget man er afhængig af(her snakker jeg ikke om undertegnede) og det er for selvglade tøser der ikke har nok i at se sig selv i spejlet. Eller der er der jo ingen der siger, men man fornemmer, at folk har det sådan. Jeg er ikke typen der ændrer mig bare fordi folk ikke synes om det jeg laver. Men på det sidste har det fået min blogspirit ned med nakken. Og jeg kreerer ikke indlæg der er sjove for mig eller jer. Og det ses, der er få kommentar for øjeblikket. og det er fair nok, for er der ikke noget ordenligt at kommenterer på så skal man ikke skrive. Jeg blogger ikke for at blive kendt. Jeg blogger fordi jeg har lyst til at inspirere folk, dele min passion for mode med andre med samme interesse. Men hvad hvis lysten forsvinder grundet andres holdninger?
Min søsters generation er helt anderledes. Du kan prale af dig selv og det er okay. Men med min generation udbryder man stadig "ej det er bare noget jeg fandt bagerst i skabet" hvis folk roser dit tøj. I stedet for bare at sige tak, nyde opmærksomheden og værdsætte at nogen lægger mærke til at du har gjort noget ud af dig selv. Jeg prøver at stikke Janteloven skråt op(undskyld mit sprog) men når den tager mig med ned, er jeg måske ikke moden nok til at glemme andre folks accept og fokusere på min egen accept. På trods af at være, tidligere børnetøjsmodel, danser og formand for et festudvalg så er jeg blevet en person der ikke stræber efter opmærksomhed. Jeg er faktisk blevet mindre og mindre komfortable med det de seneste år, det at andre vurderer mit arbejde, mine drømme, min blog er jeg ikke vild med. Jeg havde det fint dengang bloggen kun var kendt af mig og nogle af jer. Men når først bekendte uden samme interesse kendte til min "hemmelighed" så forsvandt lysten lige så stille.
I Danmark må man ikke føle sig bedre end andre, Janteloven eksisterer hos flere end man lige går og tror. Også hos mig. Jeg er glad for at blogge, men lige nu er lysten væk. Jeg sletter ikke a fashion child. Men for nu af lukker og slukker jeg. Det har været en fornøjelse at dele mine tanker, oplevelser, ønsker, køb, billeder, følelser og drømme med jer, faste som løse læsere ;)
Måske blogger jeg igen en dag. Det kan være om en uge, en måned, et år. Men synonymet bliver et andet.
Fra nu af er jeg ude af blogland
1/21/2012
All about the skirt
Jeg craver nederdele for tiden. Og hvis det ikke var så koldt, ville jeg hoppe i min lilla nederdel. Til foråret skal jeg have anskaffet mig:
En rød nederdel gerne med volume. Jeg er især vild med nr. 1, 3 og 4. Jeg synes at mixet med en sart lys bluse er rigtig fin. Man kan jo altid gøre det lidt skarpt med valg af sko og accessories.
En sart nude nederdel. Nude er god med de kraftige farve der har domineret catwalks verden over. Hvis jeg bliver modig kan tilbehøret jo også få en farve..
En farvet nederdel må gerne komme med i garderoben. Jeg er åben for næsten alle farver(jeg tør i år) Men synes især den grønne er åh så flot.
En mønstret nederdel til en simpel basis top. Med simple accessories. Jeg er især vild med den 1. Den er anderledes, men simpel og så er den bare super fin med den sorte skjorte!
Billederne er fra lookbook.nu
Etiketter:
Craving,
Inspiration
Abonner på:
Indlæg (Atom)










